Henrik Ibsens skrifter

Tilgiv at jeg ikke før har besvaret Dit Brev, men det har været mig reent umuligt. I hele Sommer har jeg glædet mig til, at jeg skulde komme hjem til ​Din Confirmation; men det kan ikke blive noget af, da her fortiden er meget at bestille, og Reimann har just ikke synderlig Lyst til at gjøre noget selv; jeg kan saaledes ikke mundtlig ​aflægge Dig min Lykønskning til denne Dag; hvortil vistnok ogsaa Du ligesaavel som de fleste andre Smaapiger længes efter, for det er jo saa moersomt at være voxen – idetmindste synes man ​saaledes her. Iforgaars afbrød en vigtig Begivenhed det ellers saa eensformige Liv her – idet ​nemmelig ​en af Byens respectable Handværkere havde Bryllup. Det var ret en Festdag for Mdm Reimann endskjøndt hun rigtignok ikke var med, – et Bryllup er altid en interessant Ting for Damerne, ved Du nok – og naturligviis ogsaa for Mdm R... hun vidste vidt og bredt at fortælle alt hvad man havde talt, gjort og spiist, og det er en sand Fornøielse at høre hende fortælle Noget, da man derved faaer at vide langt mere, end om man selv havde seet det. Forøvrigt veed jeg intet at fortælle Dig, undtagen den høist sørgelige Begivenhed, at ​Løverdagen den 5te Dennes afgik ved Døden – ​Reimanns Yndlingskat efter faae Timer iforveien at have født til Verden 2 trivelige Unger, der, skjønt endnu for smaa til fuldkommen at fatte deres Tab, tilligemed Reimann beklage Tabet af en øm Moder og kjærlig Veninde – Den kjære Afdøde, hvis gode Forstand, tilligemed flere Legemsfortrin, udmærkede den fremfor de fleste af dens Lige, var ogsaa en god Musekat, der fangede Rotter og Muus ligesaa let, som Mdm Reimann uddeler et Ørefigen. For denne Gang maa det være nok da Du veed jeg ikke kan Noget med at skrive lange Breve, og maa desuden skrive hjem iaften.

Svar mig endelig saasnart Du faaer Tid dertil